Ny eltavle

En eltavle - uanset alder - er sjældent dekorativ, men derfor oplever vi nu alligevel en stor efterspørgsel efter at få installeret en ny tavle.


Det er der mange gode grunde til:


1) En pæn ny hvid tavle er lidt mindre iøjnefaldene end en gammel brun eller grå udsat for årtiers misfarvning


2) Der er komfort i at få moderne automatsikringer. Sikringer går altid, når butikkerne er lukket eller vejret er dårligt og så er det bare rart, at kunne slå gruppen til igen


3) Installationspraksis har ændret sig og i dag har man langt flere kabler til tavlen end tidligere. Derfor kan det også både være pænere, sikrere og mere overskueligt, at få tingene samlet


4) Behovet er vokset, f.eks. har man fået nyt køkken med flere strømforbrugende hvidevarer 


5) Sikkerhed. Se nedenfor.



Sikkerhed:

Mange gamle tavler er usikre. Det gælder både i forhold til risiko for stød eller brand, men i særdeleshed at mange gamle installationer er uden et moderne fejlstrømsrelæ også kaldet HPFI eller RCD. Med en stigende anvendelse af elektronik og ladere (til elbiler eller såmænd bare til telefoner og andet udstyr), er der større og større risiko for fejlfunktion og risiko for personskade.


Desuden er der også noget forsyningssikkerhed i, at hele boligens el ikke afbrydes pga. fejl et enkelt sted.


Priser:

På trods af, at det ikke er et lovkrav, når man skifter tavle i en ældre eksisterende installation, så har vi valgt kun at levere tavler, der overholder de nye krav, der stilles. Det betyder blandt andet, at vi altid leverer en tavle med to HPFI-relæer (RCD type A og RCBO), mindst 3 lysgrupper, mindst to kraftgrupper og væsentligt nok, så installerer vi altid transient beskyttelse (beskyttelse mod overspænding fra f.eks. lyn). Det gør os en lille smule dyrere, end de billigste løsninger, men vi oplever at vores kunder gerne betaler den beskedne merpris. Det er dog en rar forsikring.


Priserne starter fra DKK 3500,- inkl. moms, men er typisk omkring DKK 7.500,-



HPFI-relæ

Kært barn har mange navne. Fejlstrømsrelæet sikrer mod fejl i udstyr eller ved utilsigtet berøring. Det som flest nok kender som HPFI-relæ hedder i dag et RCD type A og sikrer mod fejlstrømme fra vekselstrøm eller pulserende jævnstrøm, der primært kan komme fra moderne elektronik. Det er den type, der kræves i nye boliginstallationer.


Kombineres det med en gruppeafbryder (i gamle dage en sikringsgruppe), så hedder det en RCBO. Til specielt udstyr som f.eks. nogle billadere og de fleste varmepumper, kræves en RCD type B, der udover veksel- og pulserende jævnstrøm også sikrer mod jævnstrøm.


Priser:

En udskiftning af et gammelt HFI-relæ eller et defekt HPFI-relæ til et RCD type A koster DKK 1500,-, hvilket inkluderer lovpligtig test med specialudstyr. For at undgå generne ved at afbryde for strømmen i hele opgangen, har vi specialudstyr, så vi kan skifte uden at afbryde strømmen for andre. Så slipper du for at varsle en strømafbrydelse



Imatec | el-installation og entreprise - din professionelle installatør i København og Nordsjælland

Kontaktinfo

Info@imatec.dk

CVR 41274212


+45 52396299

Backersvej 179, 2300 København S (H)





Hurtige links

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend