Varmepumper er fremtidens grønne energikilde, der er med til at erstatte fossile brændstoffer og mindske omkostninger til opvarmning af brugsvand og rum.


Hos Imatec har vi VE-autorisation, der er et krav for at få statstilskud og i øvrigt sikrer kvalitet i både dimensionering af anlægget samt idriftsættelse.


Desuden har vi KMO-certificat, der er en væsentlig forudsætning for at håndtere kølemidlerne, der driver processen i varmepumperne, korrekt og uden skadelig miljøpåvirkning.


Vi varetager også VVS-installation via vores partnere, men arbejder gerne sammen med den VVS-installatør du benytter dig af i forvejen


Vi er en lille smule dyrere med montagen, end de billigste priser på nettet. For klimaets skyld, har vi valgt altid at lodde rørsamlinger, så systemet er tæt og ikke lækker drivhusgas og taber effektivitet

Luft til luft varmepumper

Varmepumpen består af en indedel og en udedel, forbundet med rør til cirkulation af kølemiddel, der optager energi fra udeluften selv med meget lave minusgrader og afsætter den indenfor som varm luft. Anlægget kan også køle om sommeren, hvis der installeres et kondensrør.


Anvendelse:

Som supplerende varmekilde i boliger eller som hovedvarmekilde i fritidshuse, hvor den billige installation og drift gør løsningen attraktiv, da kunden for relativt små omkostninger kan holde bygningen frostfri. Vi anbefaler, at fritidshuse opvarmes til min. 15°C året rundt for at forhindre fugt- og skimmelproblemer


Mærker:

Vi anbefaler Panasonic og kan desuden levere Haier og Midea


Priser: 

En lille varmepumpe starter fra ca. DKK 7500,- inkl. moms. En standardmontage koster DKK 4500,- inkl moms, der forudsætter at el-installationer er korrekt forberedt mv.. Der må oftest påregnes ekstra el-installationer og vi anbefaler altid, at man tilkøber isolering af rør for at øge effektiviteten


Service:

Årligt service er et lovkrav, hvis varmepumpen indeholder mere end et kg kølemiddel, men det er altid anbefalelsesværdig og sikrer en god driftsøkonomi

Luft til vand varmepumper

Varmepumpen består af en indedel og en udedel. Oftest er kølemidlet kun i udedelen og det er varmt vand, der cirkulerer mellem de to hovedkomponenter. Indedelen placeres ofte, hvor der tidligere var gas- eller oliefyr og vi anbefaler altid, at man får installeret en model med integreret varmtvandsbeholder. Det minimerer installationsomkostningerne og øger effektiviteten. Desuden er de fleste varmtvandsbeholdere kalket til selv efter få år, så udskiftning giver oftest god mening alligevel



Anvendelse:

Som hovedvarmekilde til rum- og vandopvarmning i enfamilieboliger eller nyere fritidshuse. Vi fraråder at anvende evt. kølefunktion

Varmepumper er bedst egnet til gulvvarme, men kan sagtens fungere sammen med radiatorer. Her er det dog meget vigtigt, at der foretages en korrekt beregning, da der ret ofte kræves et større radiatorareal, end det der fungerer med (gamle) olie- og gasfyr


Mærker:

Vi anbefaler og leverer kun Panasonic, der dels er et af de absolutte premiummærker, med en overlegen effektivitet. Panasonic er desuden flere gange kåret som "Bedst i test"


Priser:

Størrelserne varierer meget alt efter varmebehov og derfor gør prisen også., men starter fra ca. 50.000 inkl. moms. En standardmontage af vand/varme inkl. demontage af fyr koster DKK 25.000,-. Hvad mange glemmer at oplyse kunden om, er at der er nogle ret specifikke krav til el.installationen med bl.a. særskilt RCD type B, gruppeafbrydere og sikkerhedsafbryder. Her må man forvente en omkostning på ca. DKK 10.000,-

Desuden, så er de fleste boliger født med 25A eller 35A sikringer i kabelskabet ude ved vejen. Det er ofte nødvendigt at opgradere til 35A eller 50A, hvilket koster 1343,- i ekstra tilslutningsafgift til forsyningsselskabet pr. ampere.

Typisk kommer en installation altså op på over 100.000,- alt inkl., men det betales hurtigt hjem af besparelser


Service:

Service er altid et lovkrav og Imatec ApS servicerer naturligvis gerne, de installationer vi selv har lavet. Vi har dog valgt, at vi ikke vil være prisførende, da man efter vore standarder ikke kan lave et professionelt service til DKK 795,- inkl. moms og kørsel.

Jord til vand varmepumper

Udedelen er her slanger, der er gravet ned i jorden hvori en væske (kaldet brine) cirkulerer og flytter energi fra jorden til indedelen. 


Anvendelse:

Som hovedvarmekilde i boliger eller nyere fritidshuse. I praksis kræver det et ret stort areal og mange grunde specielt i hovedstadsområdet er for små.  Desuden er nedpløjning af slangerne ret voldsom og ses derfor ofte ved nybyg, hvor udearealerne alligevel skal nyanlægges


Mærker:

Vi kan levere Bosch og Metrotherm


Priser:

Anlægsudgifterne pga. nedgravning af slanger gør, at man skal forvente priser fra DKK 150.000 og op


Service:

Service et altid et lovkrav og vi servicerer gerne anlæg vi selv har installeret.

Imatec | el-installation og entreprise - din professionelle installatør i København og Nordsjælland

Kontaktinfo

Info@imatec.dk

CVR 41274212


+45 52396299

Backersvej 179, 2300 København S (H)





Hurtige links

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend